CASE
Vil du hellere bladre i PDF'en? Så klik her.
Tre gange om året tager Politikens Forlags sælgere på salgsrejse, og som et værktøj på rejsen, laver jeg et katalog som et opslagsværk, der skal gøre salgssituationen nemmere. Derudover bliver kataloget sendt ud til alle boghandlere, så de selv kan bladre og blive inspireret til indkøb til deres butik. Kataloget bliver også lagt online til offentlig skue.
Forlagets svenske datterforlag, Polaris, har samme salgsrejse, og til deres efterårskatalog i år valgte jeg at lave et redesign af den eksisterende skabelon, som jeg har brugt til de sidste par kataloger.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
opbygning
1. sideopbygning
Hver nyhed fra forlaget får et opslag hver, hvor den ene side er en præsentation af forsiden, og den anden side er information om den pågældende titel.
2. Pre-layout instillinger
Inden jeg går i gang med at fylde tekst i mit dokument, sørger jeg for, at alle mine indstillinger er korrekte, dette gælder f.eks. sproginstillinger, som her skulle være svensk. Det er også her jeg definerer ønsket hyphenation og justification så jeg får korrekt orddeling og en pæn rytme uden svær læsbarhed på linjerne.
3. masterside & gridopsætning
Jeg opsætter min masterside med det grid, som jeg har besluttet mig for at bruge. Til dette katalog har jeg valgt at lave 5 kolumner på hver side, som giver rig mulighed for et varierende layout og en god rytme igennem kataloget. Det er også på mastersiden jeg laver min paginering og udregner baselinegrid.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
fontvalg
4. tre skrifter, mange snit ...
Jeg har valgt at bruge tre forskellige skrifter igennem kataloget, i forskellige snit.
5. brød vs. rubrik
Jeg har valgt den monovægtede Typekit-font LFT Etica, som findes i tre versioner, og i alt i over 40 snit. Jeg har valgt grundfonten og snittet ”Light” som brødtekst igennem hele kataloget, da det giver et let og luftigt udtryk, og giver bogforsiderne plads til at fylde meget i helhedsudtrykket. Den høje x-højde gør læsbarheden optimal til en så lille skriftstørrelse, som jeg har valgt at bruge, da det giver et udtryk af moderne, litterær seriøsitet, uden brug af en klassisk serif-font.
Til rubrikken har jeg valgt egyptienne skriften, FF Ernestine i versaler. Den er kendetegnet ved, at der er ingen, eller stort set ingen, forskel i grundstreger og hårstreger, modsat en antikva. FF Ernestine komplementerer sig selv med sine bastante plader og runde afslutninger.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
læsbarhed
6. skriftstørrelser, register og hierarki
Skriftstørrelsen er, sammen med fontvalget, utrolig vigtigt i forhold til læsbarhed. Selvom jeg har valgt en relativ lille skriftstørrelse i brødteksten, er den stadig læsbar, ikke mindst når der er brugt 3 pkt. højere linjeafstand end skriftstørrelsen. Rubrikken varierer i skriftstørrelse, men ligger altid på grundlinjenettet. Forrideren har fået en tredje skrifttype for at adskille den fra rubrikken, som mere eller mindre har samme hierarkiske placering i både layout og relevans.
7. uncial
Alle artikler starter med et uncial, da det generelt giver en god indikation af, hvor man skal starte sin læsning, og drager øjet mod brødteksten. Man kan vælge at knibe første linje ind til uncialet, men dette er en smags- og vurderingssag.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Layout
8. tabulering
I indholdsfortegnelsen er brugt tabulator med et punktum i fyldtegn, for at lede øjet fra den ene side af papiret ud til kanten. Dette gør man for, at læseren ikke skal fare vild i linjerne og miste overblikket.
9. billedhøjde
Alle billeder har samme højde som øverste linjes x-højde, hvis de starter samme sted som teksten.
Dette gør man, så det optisk ikke ser ud som om, billedet flyver højt over tekstfeltet.
Dette gør man, så det optisk ikke ser ud som om, billedet flyver højt over tekstfeltet.
10. indent to here
Her er brugt et citat som rubrik, med rubrikkens styling, men citationstegnet får 2. linje til at se ud, som om den starter for langt ude. Derfor har jeg rykket tegnet ud fra marginen – dette kan man selvfølgelig ikke gøre, hvis der er for lidt luft ind til ryggen, men optisk går det an i dette layout.
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •